← Fødevareloven

§ Fødevareloven · kapitel 24 af 34

Kapitel 7 – Materialer og genstande

LOV nr 526 af 24/06/2005

§ 25. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

  1. godkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller markedsføring af fødevarer,

  2. godkendelse af stoffer, der indgår i materialer og genstande,

  3. godkendelse af fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion af materialer og genstande,

  4. sammensætning og mærkning af materialer og genstande,

  5. afsmitning fra materialer og genstande,

  6. krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer, og

  7. at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater.

§ 26. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om godkendelse, sammensætning og mærkning samt anvendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler.

§ 27. For de i §§ 25 og 26 nævnte produkter finder §§ 4 og 14-19, § 36, stk. 1, §§ 39-41, 49, 51-54 og 56 tilsvarende anvendelse.