← Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

§ Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats · kapitel 27 af 28

Kapitel 13 – Finansiering af opgaver

LOV nr 522 af 24/06/2005

§ 69. Staten afholder de løbende udgifter til opgaverne efter §§ 5-12.

§ 70. De statslige bevillinger fordeles på følgende måde:

  1. En bevilling til driften af statens opgaver efter §§ 5-12.

  2. En bevilling til den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  3. En særskilt bevilling til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger.

  4. En særskilt bevilling til at forebygge og afhjælpe mangelen på arbejdskraft.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinjer for fordeling og anvendelse af bevillingerne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes til kommunerne fra de i stk. 1 nævnte bevillinger.