Lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe § 8
§ 8. Den, der ikke uden unødigt ophold efterkommer et påbud, jf. § 1, stk. 1, § 4, stk. 2, og § 5, eller overtræder forskrifter udstedt i medfør af loven, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Tilsvarende straffes den, der
-
til nævnet giver urigtige eller vildledende oplysninger,
-
fortier oplysninger af betydning for nævnets dispositioner eller
-
handler i strid med de af nævnet fastsatte vilkår.
Stk. 3. Begås de i stk. 2 omhandlede overtrædelser uagtsomt, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kilde: Retsinformation.dk