Offshoresikkerhedsloven § 28
§ 28. Forinden et offshoreanlæg sættes i drift, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse hertil indhentes. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlægs vedkommende om den ønskede varighed af tilladelsen og være ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23 og § 24.
Stk. 2. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen.
Stk. 3. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 2 kan gives for en periode af højst 5 års varighed.
Stk. 4. Et dokument, der er anerkendt eller godkendt af en udenlandsk myndighed, med indhold svarende til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, kan helt eller delvis træde i stedet for den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
Kilde: Retsinformation.dk