Offshoresikkerhedsloven § 2
§ 2. Ved offshoreanlæg, som er omfattet af denne lov, forstås:
- Platforme eller andre indretninger,
a) hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden,
b) der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på de eller ved de i litra a nævnte indretninger, eller
c) der anvendes til brug ved rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem de under litra a indeholdte platforme og indretninger eller mellem disse og installationer på land.
- Indretninger, der anvendes til lagring og lastning af kulbrinter produceret af en i nr. 1, litra a, nævnt indretning, og som er permanent knyttet til en sådan indretning.
Stk. 2. Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1 bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder, jf. dog § 3, stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.
Stk. 4. Ved et fast offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som ikke er et mobilt offshoreanlæg.
Stk. 5. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som har samme rettighedshaver eller ejer, anses som ét anlæg.
Kilde: Retsinformation.dk