← Offshoresikkerhedsloven

§ Offshoresikkerhedsloven · kapitel 19 af 20

Kapitel 9 – Straf

LOV nr 1424 af 21/12/2005

§ 70. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den rettighedshaver, ejer af offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, driftsansvarlige virksomhed, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sørger for, at

  1. identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, 3 og 4, § 8, stk. 4, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller § 53,

  2. føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 3, eller

  3. give instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den arbejdsleder eller ansatte, der ikke medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der

  1. overtræder § 5, stk. 2 og 5, § 8, stk. 1, 3 og 5, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 18, stk. 1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, § 45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47 eller § 50, stk. 1,

  2. lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller

  3. ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.

Stk. 4. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 5. Det skal ved straffens udmåling efter stk. l-4 betragtes som en skærpende omstændighed,

  1. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

  2. at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 for det samme eller tilsvarende forhold, eller

  3. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 5, nr. 1.

Stk. 7. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 8. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-5, og regler udstedt i henhold til § 18, stk. 6.

§ 71. Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, hvis arbejdsgiveren

  1. ikke sørger for at identificere og vurdere risici efter § 10, stk. 1, eller § 35,

  2. ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2,

  3. lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller

  4. ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.

Stk. 2. Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 72. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne og for manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Overtrædelse af regler, der ikraftsætter forskrifter, der ikke er affattet på dansk, jf. § 44, kan dog ikke strafbelægges. Det kan endvidere fastsættes, at den enkelte arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2. Bødeansvar efter stk. 1, 2. pkt., og § 71 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6.

§ 73. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.