Aktieavancebeskatningsloven § 8

§ 8. Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 11.

Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog § 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af aktier omfattet af stk. 1.

Aktier ejet i 3 år eller mere

Selskaber m.v.

Kilde: Retsinformation.dk