Aktieavancebeskatningsloven § 27

§ 27. I tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF, jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel, og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling.

Stk. 2. Stk. 1 finder dog kun anvendelse, hvis

  1. den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller

  2. der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.

Stk. 3. Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på investeringsforeningsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et lagerprincip, selv om denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.

Nedsættelse af anskaffelsessummen

Selskaber m.v. og personer

Kilde: Retsinformation.dk