Lægemiddelloven § 103
§ 103. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om betaling for Lægemiddelstyrelsens virksomhed i medfør af denne lov og i medfør af regler fastsat i medfør af loven, herunder
-
gebyrer for lægemidler, lægemiddelvirksomheder og fremstillere af råvarer, der anvendes ved fremstilling af lægemidler,
-
betaling for tildeling m.v. af varenumre til lægemidler,
-
betaling for Lægemiddelstyrelsens udgifter til rejse og ophold, hvis behandlingen af en ansøgning eller kontrol med det godkendte lægemiddel nødvendiggør, at Lægemiddelstyrelsen foretager inspektion af en virksomhed beliggende i et tredjeland,
-
gebyr for anmeldelse af priser og underretning af apotekerne om priser på apoteksforbeholdte lægemidler,
-
gebyr for anmeldelse af pakningsstørrelser på ikkeapoteksforbeholdte lægemidler og
-
gebyr for ansøgninger om godkendelse af kliniske forsøg.
Stk. 2. Betaling i medfør af regler fastsat efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning.
Kilde: Retsinformation.dk