§ Lægemiddelloven · kapitel 20 af 32
Kapitel 4 – Lægemidlers kvalitet
LOV nr 1180 af 12/12/2005
§ 51. Et lægemiddel, herunder dets emballage, samt mellemprodukter og råvarer, der anvendes ved fremstilling af lægemidlet, skal være af tilfredsstillende kvalitet.
Stk. 2. Dokumentation til fastlæggelse af kvaliteten skal omfatte oplysninger om
-
lægemidlets kvalitative og kvantitative bestanddele,
-
fremstillingsmetoden,
-
kontrolmetoder med tilhørende acceptkriterier (specifikationer) og
-
holdbarhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte metoder skal beskrives så detaljeret, at de kan gentages i kontrolanalyser, der udføres på Lægemiddelstyrelsens foranledning.
§ 52. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om lægemidlers kvalitet, herunder om kvaliteten af lægemidlers emballage, samt kvaliteten af mellemprodukter og råvarer, der anvendes ved fremstilling af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte sådanne krav til kvaliteten i form af standarder i en farmakopé el. lign.