Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) § 43
§ 43. Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2, og har virkning for de kursister, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2005 eller senere, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Lovens kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 3. Kursister, der har påbegyndt det 2-årige hf-forløb i 2003 eller 2004, skal i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2007 aflægge en samlet hf-eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 med senere ændringer, og regler fastsat med hjemmel heri. For disse kursister gennemføres prøver og eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser, dog således at de studie- og ordensregler, som kursets leder fastsætter for kurset efter denne lovs § 19, stk. 1, finder anvendelse for disse kursister med undtagelse af fraværs- og oprykningsregler. Undervisningen finder indtil sommeren 2006 sted efter de hidtil gældende regler. Efter dette tidspunkt gives undervisningen efter reglerne i denne lov. Kursister, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2005, men som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. august 2006, aflægger prøve som selvstuderende.
Stk. 4. Enkeltfagskursister, der i sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2005 har aflagt prøve i et eller flere fag til en samlet hf-eksamen, kan indtil sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2007 vælge at aflægge en samlet hf-eksamen efter reglerne i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 med senere ændringer, og regler fastsat med hjemmel heri, idet undervisningen i de enkelte fag indtil sommeren 2006 gives efter de hidtil gældende regler. Efter dette tidspunkt gives undervisningen i de enkelte fag efter reglerne i denne lov. Kursister, der har påbegyndt undervisningen i et fag før den 1. august 2005, og som ikke har aflagt prøve inden den 1. august 2006, aflægger prøve som selvstuderende.
Stk. 5. Institutioner, der tilbyder undervisning efter de nugældende regler, jf. stk. 3 og 4, skal foretage indberetning af oplysninger om kursister, rektor/forstander og lærere samt om undervisning ved institutionen i henhold til bekendtgørelse nr. 640 af 28. juli 1993 om Gymnasieafdelingens Indberetnings Administration (GIA).
Stk. 6. Undervisningsministeren kan i helt særlige tilfælde tillade, at enkelte kursister, der i sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i året 2005 har aflagt mindst én prøve efter de regler, der er nævnt i stk. 4, aflægger prøve efter disse regler efter sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen i 2007, som selvstuderende.
Stk. 7. Regler, der er fastsat med hjemmel i den hidtil gældende lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov eller lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Kilde: Retsinformation.dk