Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) § 8

§ 8. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse.

Stk. 2. Hhx’ grundforløb består af dansk, engelsk, matematik, 2. fremmedsprog og en timeramme (studieområdet) for virksomhedsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer både hver for sig og på tværs. I temaerne indgår sproglige og kommunikative indholdselementer og aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed. Endvidere indgår undervisning i it.

Stk. 3. Htx’ grundforløb består af fagene dansk, engelsk, matematik og en timeramme (studieområdet) for teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer både hver for sig og på tværs. I temaerne indgår sproglige og kommunikative indholdselementer og aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed.

Studieretningsforløb

Kilde: Retsinformation.dk