§ Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) · kapitel 21 af 22
Kapitel 10 – Rådet for de Gymnasiale Uddannelser
LOV nr 95 af 18/02/2004
§ 47. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymnasiale uddannelser. Rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen.
Stk. 2. Rådet består af en formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3:
-
2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening.
-
1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler.
-
1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening.
-
1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforenings bestyrelse.
-
1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningen for VUC’s bestyrelse.
-
3 medlemmer efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.
-
1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
-
2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende i forening.
-
1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet.
-
2 medlemmer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
-
2 medlemmer efter indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening.
Stk. 3. Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1-2 medlemmer fra organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.
Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en 3-årig periode. De efter stk. 2, nr. 8, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 5. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
Stk. 6. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2, 4 og 5, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.