Kvoteloven § 36

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. undlader at udpege en fuldmægtig som nævnt i § 3, stk. 4,

  2. udleder CO2 uden fornøden gyldig tilladelse efter § 10, jf. dog § 9, stk. 2,

  3. overtræder vilkår i en tilladelse meddelt efter § 10, stk. 2,

  4. overtræder indberetningsforpligtelsen efter § 30 ved ikke at rapportere rettidigt eller fyldestgørende,

  5. undlader at give oplysninger efter § 32 eller

  6. fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven, eller som har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter loven eller har betydning for afgiftskontrollen.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder reglerne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bemyndigelse

Kilde: Retsinformation.dk