Kvoteloven § 26

§ 26. Driftslederen for en produktionsenhed omfattet af loven skal hvert år senest den 30. april anvise et antal kvoter til annullering svarende til det foregående års verificerede CO2 -udledning fra produktionsenheden.

Stk. 2. Hvis driftslederen ikke har anvist et tilstrækkeligt antal kvoter til annullering i forhold til foregående års verificerede CO2 -udledninger, skal driftslederen senest den 30. april det følgende år anvise kvoter til annullering svarende til mankoen fra tidligere år.

Stk. 3. Såfremt driftslederen ikke senest den 30. april har anvist det antal kvoter, der er nævnt i stk. 1 og 2, indberetter miljøministeren produktionsenhedens driftsleder samt størrelsen af mankoen til økonomi- og erhvervsministeren. Miljøministeren underretter samtidig driftslederen om indberetningen.

Stk. 4. Miljøministeren offentliggør økonomi- og erhvervsministerens afgørelse om driftslederes betaling af afgift efter § 31, stk. 1, på et offentligt tilgængeligt område, på registerets elektroniske hjemmeside eller lignende.

Kilde: Retsinformation.dk