Kvoteloven § 15
§ 15. For 1. periode, fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2007, fastsættes det samlede antal kvoter til udledning af CO2 til i alt 100,5 mio. kvoter. Hertil kommer eventuelle kvoter tildelt efter § 22.
Stk. 2. Der afsættes 5,025 mio. af de i stk. 1 nævnte kvoter til salg, jf. § 21.
Stk. 3. Til nye produktionsenheder, der idriftsættes efter den 31. marts 2004, jf. § 19, og til ikke kendte, uforudsete krav på kvotetildeling efter §§ 17 og 18 afsættes 3,0 mio. af de i stk. 1 nævnte kvoter.
Stk. 4. Kvoterne tildeles af økonomi- og erhvervsministeren efter reglerne i §§ 17-20 til driftsledere, som er i besiddelse af en udledningstilladelse efter § 10, stk. 1.
Basisår for tildelingen
Kilde: Retsinformation.dk