Lov om godkendelse og syn af køretøjer § 14

§ 14. For syn betales maksimalt ekskl. moms, jf. dog stk. 2 og 3,

  1. 570 kr. for lastbiler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber samt for blokvogne,

  2. 455 kr. for personbiler indrettet til befordring af mere end 9 personer føreren medregnet,

  3. 320 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1, 2 og 4, samt traktorer og

  4. 185 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.

Stk. 2. For omsyn betales maksimalt ekskl. moms

  1. 360 kr. for lastbiler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber samt for blokvogne,

  2. 290 kr. for personbiler indrettet til befordring af mere end 9 personer føreren medregnet,

  3. 200 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1, 2 og 4, samt for traktorer og

  4. 115 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.

Stk. 3. For særlig godkendelse af busser, der ønskes anvendt til kørsel, hvortil der i andre lande kræves særlig tilladelse, betales ekskl. moms 455 kr. For undersøgelse af, om en bus fortsat er i overensstemmelse med en meddelt godkendelse, betales ekskl. moms 175 kr.

Kilde: Retsinformation.dk