Lov om postbefordring § 2
§ 2. Færdselsstyrelsen kan meddele en eller flere postvirksomheder koncession til at udføre postbefordring, herunder en forpligtelse (befordringspligt) og eneret til at udføre postbefordring af visse forsendelser.
Stk. 2. Eneretten kan ikke omfatte postbefordring af adresserede kataloger, brochurer, blade og andre forsendelser med ensartet trykt indhold, der er lagt i gennemsigtig emballage. Eneretten kan endvidere ikke omfatte kurerpost, dokumentudveksling eller adresserede breve til udlandet.
Kilde: Retsinformation.dk