← Skovloven

§ Skovloven · kapitel 22 af 22

Kapitel 11 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LOV nr 453 af 09/06/2004

§ 67. Loven træder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

  1. Skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

  2. § 5, stk. 1, 3, 4 og 6-8, og §§ 5 a-5 c i lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers, samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986.

§ 68. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove«.

2. I § 6, stk. 6, indsættes i 2. pkt. efter »naturbeskyttelsesområder,«: »og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove«.

3. I § 11, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove«.

4. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove«.

§ 69. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere skovlov, jf. § 67, stk. 2, nr. 1, gælder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.

§ 70. Afgørelser og vilkår i afgørelser, herunder vilkår om bortfald, der er meddelt efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.

Stk. 2. Bygninger, anlæg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra før den 14. maj 1935, der ikke opfylder lovens regler, kan bevares, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 3. Tinglyste deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte træer eller partier af en skov af hensyn til bevaring af naturskønheden, bevarer deres gyldighed, medmindre miljøministeren bestemmer andet.

§ 71. Tilsagn om tilskud, der er meddelt efter reglerne i den tidligere skovlov, jf. § 67, stk. 2, nr. 1, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 72. Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, er fredskovspligtige.

Stk. 2. Miljøministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 ophæves efter ministerens bestemmelse, når registreringen af egekrat, jf. § 26, er afsluttet.

§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Hans Chr. Schmidt


Bilag 1

Aktiviteter, som skal anmeldes efter § 17

  1. Renafdrift af løvskov.

  2. Plantning i løvskov.

  3. Fremme af nåletræer i løvskov.

  4. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider).

  5. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.)

  6. Ændringer i afvandingsforholdene.

Officielle noter

  1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36) og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).