Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder § 3

§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at dyrkning, håndtering og transport af genetisk modificerede afgrøder kun må foretages af personer med bevis på at have gennemført uddannelse i sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder og efter forudgående godkendelse.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsens mål og om kravene til at opnå det i stk. 1 nævnte bevis.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at det i stk. 1 nævnte bevis kun kan udstedes af kursusudbydere godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Godkendelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4. Godkendte kursusudbydere kan opkræve betaling for undervisningen.

Kilde: Retsinformation.dk