Landbrugsloven § 3
§ 3. Amtsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i region-, kommune- og lokalplanlægningen. På Bornholm udarbejdes analysen dog af Bornholms Kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen.
Kilde: Retsinformation.dk