Landbrugsloven § 19

§ 19. Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der bort fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i henhold til § 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er en familieejendom.

Stk. 2. Noteringen i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte lovs § 17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar 1965.

Kilde: Retsinformation.dk