Lov om forsikringsformidling § 7
§ 7. Finanstilsynet giver tilladelse til en person, der udøver forsikringsmægling som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, når
-
ansøger opfylder betingelserne i § 8, stk. 2, og
-
ansøger opfylder de fastsatte krav til teoretisk uddannelse og praktisk kunnen vedrørende forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning om arten af den forsikringsmægling, personen har til hensigt at udøve.
Kilde: Retsinformation.dk