Lov om forsikringsformidling § 5
§ 5. Finanstilsynet giver tilladelse til, at en virksomhed kan udøve forsikringsmæglervirksomhed i selskabsform, når
-
medlemmerne af ansøgers bestyrelse og direktion opfylder betingelserne i § 8,
-
den eller de for forsikringsformidlingen ansvarlige personer i virksomheden opfylder betingelserne i § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1,
-
virksomheden har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, jf. § 20, og
-
der i virksomheden er ansat personer, der har eller som samtidig ansøger om tilladelse til som ansatte at udøve forsikringsmægling, jf. § 7.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning
-
om arten af den forsikringsmægling, som virksomheden har til hensigt at udøve, og virksomhedens selskabsform,
-
om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet forsikringsmæglervirksomhed,
-
om navnene på virksomhedens kapitalejere samt om kapitalejernes andel af virksomhedens kapital eller stemmerettigheder og
-
om virksomhedens andel af et eller flere forsikringsselskabers kapital eller stemmerettigheder samt navnene herpå.
Kilde: Retsinformation.dk