Lov om forsikringsformidling § 33

§ 33. Senest samtidig med at en konkret forsikringsaftale indgås, skal forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet som minimum give kunden information

  1. om forsikringsagentvirksomhedens eller administrationsselskabets navn og adresse,

  2. om, hvilket register forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet er optaget i, og hvorledes registreringen kan kontrolleres,

  3. om, at forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet har en direkte eller indirekte andel på over 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i et bestemt forsikringsselskab, hvis dette er tilfældet,

  4. om, at et bestemt forsikringsselskab eller moderselskabet til et bestemt forsikringsselskab har en direkte eller indirekte andel på over 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet, hvis dette er tilfældet, og

  5. om, at forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet har indgået en aftale med et eller flere bestemte forsikringsselskaber om at formidle forsikringsprodukter, og at kunden på anmodning herom kan få oplyst navnene på disse forsikringsselskaber.

Kilde: Retsinformation.dk