Lov om forsikringsformidling § 14
§ 14. Senest samtidig med at en konkret forsikringsaftale indgås, formulerer forsikringsmæglervirksomheden navnlig på basis af kundens egne oplysninger som et minimum kundens krav og behov og begrunder samtidig den rådgivning, kunden får vedrørende en bestemt forsikringsaftale. Denne rådgivning afpasses efter kompleksiteten af den forsikring s løsning, der forelægges.
Stk. 2. Modtager forsikringsmæglervirksomheden provision eller andet vederlag som følge af forsikringsformidlingen, skal kunden gøres bekendt hermed. Endvidere skal forsikringsmæglervirksomheden gøre kunden bekendt med adgangen til at få oplyst provisionens eller vederlagets størrelse og på forespørgsel oplyse denne.
Stk. 3. En forsikringsmæglervirksomhed må uanset stk. 2 ikke modtage provision fra forsikringsselskabet i forbindelse med offentligt udbud, begrænset offentligt udbud eller offentligt udbud efter forhandling.
Kilde: Retsinformation.dk