Lov om sektorforskningsinstitutioner § 10
§ 10. Sektorforskningsinstitutionens forsknings- og formidlingsopgaver skal evalueres af evalueringspaneler, der er uafhængige både af institutionen og vedkommende minister. Bestyrelsen tager stilling til, hvornår der skal foretages evaluering. Evalueringen kan også omfatte andre af institutionens opgaver.
Stk. 2. Vedkommende minister skal i et samarbejde med institutionens bestyrelse sikre en samlet opfølgning på den enkelte evaluering, således at institutionen til stadighed lever op til lovens krav.
Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter regler om evalueringer.
Forskellige bestemmelser
Kilde: Retsinformation.dk