Lov om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød § 2
§ 2. Trafikministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød med et ekstra spor. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges med indtil 10 år ad gangen.
Stk. 2. På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fra trafikministeren opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedrevet bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne ejendomme må der heller ikke indrettes andre anlæg af blivende art.
Kilde: Retsinformation.dk