Pligtafleveringsloven § 13

§ 13. Danske radio- og fjernsynsprogrammer er afleveringspligtige. Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at optage programmerne.

Stk. 2. Et radio- eller fjernsynsprogram er dansk, når

  1. det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller

  2. det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende hjemmehørende uden for Danmark og programmet er rettet mod et publikum i Danmark.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af afleveringspligten efter stk. 1 og 2.

Kilde: Retsinformation.dk