Lov om Energinet Danmark § 31

§ 31. I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 5, indsættes som 2. pkt . :

»Dette gælder tilsvarende for virksomhed, der varetages af Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark.«

2. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Virksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark udøves dog uden bevilling.«

3. I § 13 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomhed varetaget af Energinet Danmark eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark.«

4. I § 15 a, stk. 1, indsættes efter »§ 10,«: »samt Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark«.

5. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Energinet Danmark skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab.«

6. I § 28 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for aftaler, der indgås af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark.«

7. I § 30, stk. 1, indsættes efter »bevillingerne«: »samt med den virksomhed, som Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark udøver i medfør af lov om naturgasforsyning«.

8. I § 30, stk. 2, indsættes efter »bevillingshaverne«: »samt Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark«.

9. I § 37 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indtægtsrammer«: », jf. dog § 37 c«.

10. Efter § 37 b indsættes:

»§ 37 c. For distributionsvirksomhed varetaget af Energinet Danmark eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark fastsættes priserne efter § 37 d.

Kilde: Retsinformation.dk