Lov om Energinet Danmark § 30
§ 30. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 494 af 9. juni 2004 og senest ved § 1 i lov nr. 495 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »de systemansvarlige virksomheder«, »De systemansvarlige virksomheder«, »de systemansvarlige virksomheders« og »De systemansvarlige virksomheders« til henholdsvis: »den systemansvarlige virksomhed«, »Den systemansvarlige virksomhed«, »den systemansvarlige virksomheds« og »Den systemansvarlige virksomheds«.
2. § 5, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.«
3. I § 5, stk. 1, nr. 13, udgår »med bevilling«.
4. § 5, stk. 1, nr. 16, affattes således:
»16) Transmissionsvirksomhed: Virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark, der driver transmissionsnet.«
5. I § 8, stk. 4, ændres »Omkostninger til nedennævnte ydelser opkræves af den systemansvarlige virksomhed hos alle elforbrugere i det område, hvortil den systemansvarlige virksomhed har bevilling:« til: »Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive områder:«.
6. I § 8, stk. 5 og 6, indsættes efter »tariffer«: », jf. dog stk. 7«.
7. I § 8 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For den systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser«.
8. I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres »forsyningsområdets« til: »den«.
9. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark udføres dog uden bevilling. «
10. I § 20, stk. 1, ændres »Bevillingshavere efter § 19, stk. 1,« til: »Transmissions- og netvirksomheder«.
11. § 20 a, stk. 1, affattes således:
»Transmissions- og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.«
12. I § 21, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder ikke for virksomhed varetaget af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark.«
13. I § 21, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »3 eller 4« til: »2«.
14. § 21, stk. 2 og 3 , ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
15. I § 21, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2 fastsatte regler« til: »lov om Energinet Danmark fastsatte regler«.
16. § 21 a ophæves.
17. I § 23, stk. 3, ændres »§ 21, stk. 5« til: »§ 21, stk. 3«.
18. I § 26 a, stk. 1, ændres »§ 21, stk. 2-6« til: »§ 21, stk. 2-4«.
19. § 27 ophæves.
20. I § 28, stk. 2, nr. 3, ændres »andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og« til: »systemansvarlige virksomheder«.
21. I § 29, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 1« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.
22. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
23. I § 35, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »200 kV«: »samt udlandsforbindelser under 100 kV, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed,«.
24. § 35, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Inden statens overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af stk. 1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen skal ske snarest muligt og senest 12 måneder efter modtagelsen af underretning om, at statens købepligt er indtrådt.«
25. § 35, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Transmissionsvirksomheder, som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal med virkning fra den 1. januar 2005 drives i aktieselskabsform.«
26. I § 35 a indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Netvirksomheder kan vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter stk. 1 uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele i henhold til en aftale efter stk. 1 behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet ejerandele, der overdrages uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i sin helhed anses for erhvervet ved andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til staten.«
27. I § 47, stk. 1, udgår »systemansvarlig virksomhed«.
28. I § 47, stk. 2, ophæves 2. pkt.
29. I § 47, stk. 3 , ændres »I de i stk. 2« til: »I det i stk. 2«.
30. I § 51, stk. 1, indsættes efter »bevillingerne«: »samt med den virksomhed, som Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark udøver i medfør af lov om elforsyning«.
31. I § 51, stk. 2, indsættes efter »bevillingshaverne«: »samt Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark«.
32. I § 53, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke Energinet Danmark«.
33. I § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indtægtsrammer«: », jf. dog § 70 a«.
34. Efter § 70 indsættes:
»§ 70 a. For transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet Danmark eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark fastsættes priserne efter § 71.«
35. § 71 affattes således:
»§ 71. Energinet Danmark og denne virksomheds helejede datterselskaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. § 69 finder ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.«
36. I § 76 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For virksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark, skal der, for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Energitilsynet anmeldes priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, efter Energitilsynets nærmere bestemmelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
37. I § 76, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
38. I § 77, stk . 2, udgår »til bevillingshavere«.
39. I § 84, stk. 1, indsættes efter »bevillingspligtige virksomheder,«: »Energinet Danmark,«.
40. I § 85 b, stk. 1, ændres »10, 19 eller 27« til: »10 og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet Danmark eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark«.
41. I § 87, stk. 1, nr. 1, udgår »eller til systemansvarlig virksomhed« og », 27«.
42. Efter § 92 indsættes før kapitel 15:
»Kapitel 14 a
Særlig økonomisk regulering m.v. af visse virksomheder
Kilde: Retsinformation.dk