Lov om Energinet Danmark § 13

§ 13. Energinet Danmarks overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilbageførsel af overskud til forbrugerne efter stk. 1 kan finde sted.

Stk. 3. Energinet Danmark kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten.

Kilde: Retsinformation.dk