Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 34

§ 34. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med institutterne inden for rådets kompetenceområde som fastsat i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udstedt i medfør af loven. Såfremt et realkreditlån er ydet i strid med loven eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan Finanstilsynet med virkning for såvel realkreditinstituttet som låntageren kræve nedbringelse af realkreditlånet, således at de nævnte bestemmelser overholdes.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Kilde: Retsinformation.dk