Lov om finansiel virksomhed § 99

§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening eller en specialforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til at være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet for en af de foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer eller i et selskab, der er koncernforbundet med depotselskabet, eller hvori depotselskabet har en væsentlig interesse.

Kilde: Retsinformation.dk