Lov om finansiel virksomhed § 438

§ 438. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Tilsvarende gælder §§ 420 og 421.

Stk. 4. § 419 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bendt Bendtsen


Bilag 1

Pengeinstitutvirksomhed

  1.   Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.

  2.   Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet

–   forbrugerkreditter,

–   realkreditlån,

–   factoring og diskontering,

–   handelskreditter (inkl. forfatering),

–   finansiel leasing.

  1.   Betalingsformidling.

  2.   Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

  3.   Sikkerhedsstillelse og garantier.

  4.   Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

  5.   Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

  6.   Pengeformidling (money broking).

  7.   Kreditoplysninger.

  8. Boksudlejning.

  9. Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

  10. Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve.

  11. Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge og kreditmidler.

  12. Udstedere af elektroniske penge.



Bilag 2

Kreditinstitutvirksomhed

  1.   Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.

  2.   Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet

–   forbrugerkreditter,

–   realkreditlån,

–   factoring og diskontering,

–   handelskreditter (inkl. forfatering).

  1.   Finansiel leasing.

  2.   Betalingsformidling.

  3.   Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

  4.   Sikkerhedsstillelse og garantier.

  5.   Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende

a)   pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),

b)   valutamarkedet,

c)   finansielle futures og optioner,

d)   valuta- og renteinstrumenter,

e)   værdipapirer.

  1.   Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

  2.   Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

  3. Pengeformidling (money broking).

  4. Porteføljeadministration og -rådgivning.

  5. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.

  6. Kreditoplysninger.

  7. Boksudlejning.



Bilag 3

Realkreditvirksomhed

  1.   Ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer.

  2.   Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

  3.   Opbevaring og forvaltning af egne realkreditobligationer og egne andre værdipapirer.



Bilag 4

Værdipapirhandlere

AFSNIT A

  1.   a)   modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter,

b)   udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning,

c)   formidling af kontakter mellem en finansiel virksomhed med tilladelse som værdipapirhandlervirksomhed og en fysisk eller juridisk person, der ønsker at købe eller sælge, herunder at få udført skønsmæssig porteføljepleje, et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

  1.   Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

  2.   Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

  3.   Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af sådanne emissioner.

  4.   Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

AFSNIT B

  1.   Boksudlejning.

  2.   Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.

  3.   Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

  4.   Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

  5.   Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

  6.   Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.



Bilag 5

  1.   Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

  2.   obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

  3.   andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

  4.   andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS),

  5.   pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

  6.   finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

  7.   fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),

  8.   rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

  9.   optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt under 1-8, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner,

  10. råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

  11. valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.



Bilag 6

Investeringsforvaltningsvirksomhed

  1.   administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger, og herudover

  2.   administration af specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger.



Bilag 7

Forsikringsvirksomhed – skade

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.

  1.   Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.

  2.   Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.

  3.   Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikkemotordrevne landkøretøjer.

  4.   Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernbanekøretøjer.

  5.   Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.

  6.   Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på flodfartøjer, indsøfartøjer og havfartøjer.

  7.   Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.

  8.   Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi og jordskred.

  9.   Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost eller har andre årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen dem, der er anført under nr. 8.

  10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

  11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidhørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

  12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidhørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).

  13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.

  14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

  15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

  16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje- eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikkeforretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.

  17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.

  18. Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.



Bilag 8

Forsikringsvirksomhed – liv

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.

I. Almindelig livsforsikring:

a)   Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier),

b)   renteforsikring,

c)   komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).

II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:

a)   Forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;

b)   forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonde:

a)   Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel),

b)   renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele perioden.

V. Tontinevirksomhed: virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed: virksomhed, der er baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.

VII. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.

VIII. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.



Bilag 9

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 73/183/EØF af 28. juni 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvstændig virksomhed inden for banker og andre pengeinstitutter, EF-Tidende nr. L 194 s. 1 (etableringsfrihed), Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, EF-Tidende nr. L 322, s. 30 (1. bankdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g, om årsregnskaberne for visse selskabsformer, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed, EF-Tidende nr. L 063, s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g, om konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 193, s. 1 (syvende selskabsdirektiv), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g, om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirektivet), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF, EF-Tidende nr. L 172 s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat, EF-Tidende nr. L 044 s. 40 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital, EF-Tidende nr. L 124, s. 16 (kreditinstitutters egenkapital), Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF, EF-Tidende nr. L 386, s. 1 (2. bankdirektiv), Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter, EF-Tidende nr. L 386, s. 14 (solvensdirektivet), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF, EF-Tidende nr. L 330, s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv 92/30/EØF af 6. april 1992 om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag, EF-Tidende nr. L 110, s. 52 (tilsyn på konsolideret basis), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF, EF-Tidende nr. L 360, s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 92/121/EØF af 21. december 1992 om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer, EF-Tidende nr. L 029, s. 1 (store engagementer), Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende nr. L 141, s. 1 (kapitalkravsdirektivet), Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, EF-Tidende nr. L 141, s. 27 (investeringsservicedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadeforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på disse områder, EF-Tidende nr. L 168 af 18/7 1995, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (ændring af kapitalkravsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende nr. L 204 s. 29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), direktiverne 73/183, 77/780, 89/299, 89/646, 89/647, 92/30, 92/121 og dele af 95/26 og 98/33, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, EF-Tidende nr. L 126, s. 1 (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter, EF-Tidende nr. L 041, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, for så vidt angår krav til solvensmargenen for skadeforsikringsselskaber, EF-Tidende nr. L 077, s. 17 (solvens 1-direktivet), og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, EF-Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet).


Officielle noter

  1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (syvende selskabsdirektiv), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirektivet), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988, EF-Tidende nr. L 172, s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989, EF-Tidende nr. L 44, s. 40 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991, EF-Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993, EF-Tidende nr. L 141, s. 1 (kapitalkravsdirektivet), Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993, EF-Tidende nr. L 141, s. 27 (investeringsservicedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (ændring af kapitalkravsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), direktiverne 73/183, 77/780, 89/299, 89/646, 89/647, 92/30, 92/121 og dele af 95/26 og 98/33, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, EF-Tidende nr. L 126, s. 1 (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002, EF-Tidende nr. L 41, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002, EF-Tidende nr. L 77, s. 17 (solvens 1-direktivet) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, EF-Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet).

Se endvidere bilag 9

Kilde: Retsinformation.dk