Lov om finansiel virksomhed § 404
§ 404. Administrationsselskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt som administrationsselskab for en eller flere investeringsforeninger og specialforeninger, skal senest 6 måneder efter, at loven er trådt i kraft, have indgivet en ansøgning om tilladelse til at administrere investeringsforeninger og specialforeninger til Finanstilsynet. Administrationsselskabet kan herefter fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte administrationsselskaber, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder det i § 10, stk. 4, nævnte krav til aktiekapitalen, skal senest den 13. februar 2007 opfylde kapitalkravene i henhold til § 127.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte administrationsselskaber skal have en basiskapital, der altid udgør et beløb svarende til det, administrationsselskabet havde på det tidspunkt, hvor loven trådte i kraft, dog mindst 500.000 kr. eller det beløb, som administrationsselskabet skulle have haft ved opfyldelse af § 127, hvis dette beløb er mindre end administrationsselskabets egenkapital på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Falder basiskapitalen for disse administrationsselskaber til under det i 1. pkt. nævnte beløb, kan Finanstilsynet fastsætte en frist til at bringe basiskapitalen op på det nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et investeringsforvaltningsselskab, der er omfattet af stk. 3, af en anden fysisk eller juridisk person, skal investeringsforvaltningsselskabets basiskapital senest 3 måneder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 127.
Stk. 5. Ved fusion mellem de i stk. 3 nævnte investeringsforvaltningsselskaber skal det nye investeringsforvaltningsselskab til enhver tid opfylde det kapitalkrav, som svarer til summen af de fusionerende investeringsforvaltningsselskabers egenkapital. Det nye investeringsforvaltningsselskab skal senest den 13. februar 2007 opfylde kapitalkravet i henhold til § 127.
Stk. 6. Administrationsselskaber, der alene administrerer specialforeninger ved lovens ikrafttræden, kan fortsætte hermed.
Kilde: Retsinformation.dk