Lov om finansiel virksomhed § 275

§ 275. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt

  1.   selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,

  2.   Finanstilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende eller

  3.   nogen af de i § 274, stk. 1, nr. 1, nævnte omstændigheder foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation. Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Kilde: Retsinformation.dk