Lov om finansiel virksomhed § 26
§ 26. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber kan uanset §§ 7-9, 11, 24 og 25 i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis
-
den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
-
den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller, for så vidt angår forsikringsselskaber, i administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, og
-
virksomheden udøves i et andet selskab end den finansielle virksomhed.
Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, eller § 26, stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.
Særlige regler for fondsmæglerselskaber vedrørende dattervirksomheder
Kilde: Retsinformation.dk