Lov om finansiel virksomhed § 257
§ 257. Et forsikringsselskab, der har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i §§ 233 og 235, skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden måde end ved fusion efter aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, eller § 134 k, ved likvidation eller ved konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Ved omdannelse af et forsikringsselskab i medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende forsikringsselskab i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte.
Kilde: Retsinformation.dk