Lov om finansiel virksomhed § 237
§ 237. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab og investeringsforvaltningsselskab
-
hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov eller lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler udstedt i medfør af disse love,
-
hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene i kapitel 3, jf. dog § 124, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, samt § 125, stk. 1, nr. 2-4,
-
hvis virksomhed som finansiel virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse, eller
-
hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Har et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab en tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 3. Har et pengeinstitut eller et realkreditinstitut tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut eller realkreditinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Kilde: Retsinformation.dk