Lov om bandagister § 1
§ 1. Den, der har bestået eksamen og gennemført praktisk uddannelse i henhold til en af indenrigs- og sundhedsministeren godkendt uddannelse som bandagist, har ret til autorisation som bandagist. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at ret til autorisation som bandagist endvidere gælder for en af undervisningsministeren godkendt uddannelse som bandagist.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som bandagist til personer, der i udlandet har modtaget autorisation eller gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for meddelelse af autorisation, herunder regler om egnethedsprøve og prøvetid.
Stk. 3. Regler om uddannelse af bandagister fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Kilde: Retsinformation.dk