Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. § 5
§ 5. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af § 1, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles som ulykker, træffes afgørelsen senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles som sygdomme, er fristen 6 måneder.
Stk. 2. Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal tilskadekomne eller de efterladte underrettes herom.
Kilde: Retsinformation.dk