§ Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats · kapitel 30 af 50
Kapitel 5 – Tilmelding til arbejdsformidlingen
LOV nr 419 af 10/06/2003
§ 11. Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal på den første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra arbejdsformidlingen.