Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 9

§ 9. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen.

Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3. Regionschefen udarbejder forslag til beskæftigelsesministeren til budget for driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 35.

Arbejdsformidlingens opgaver

Kilde: Retsinformation.dk