Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 22
§ 22. Amtskommunen yder kommunerne vejledning i sager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.
Stk. 2. Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunerne rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.
Stk. 3. De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.
Stk. 4. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk