Lov om forskningsrådgivning m.v. § 31

§ 31. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved klage.

Stk. 2. Hvis udvalgene konstaterer, at der i en sag foreligger videnskabelig uredelighed, kan udvalgene:

  1.   Orientere den indklagedes arbejdsgiver, hvis vedkommende er ansat som forsker.

  2.   Henstille, at det pågældende videnskabelige arbejde skal trækkes tilbage.

  3.   Orientere vedkommende offentlige myndighed, som fører tilsyn med området.

  4.   Foretage politianmeldelse, hvis der er tale om en strafbar lovovertrædelse.

  5.   Efter særlig anmodning fra en ansættelsesmyndighed udtale sig om graden af videnskabelig uredelighed.

Stk. 3. Formanden træffer afgørelse i retlige spørgsmål, jf. § 32, stk. 2.

Stk. 4. Udvalgene offentliggør en årlig beretning om deres virksomhed.

Kilde: Retsinformation.dk