Universitetsloven § 37

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Konsistorium varetager de opgaver, som efter loven er henlagt til bestyrelsen, indtil der er nedsat en bestyrelse, og § 10 finder tilsvarende anvendelse på konsistoriums virke som bestyrelse. I denne periode varetages tegningsretten ved dispositioner over fast ejendom, ~jf. § 10, stk. 4, af rektor og universitetsdirektøren. Konsistorium træffer dog alene de beslutninger, der er nødvendige for universitetets fortsatte virksomhed.

Stk. 3. De, der er valgt til rektorer, dekaner og institutledere på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv med de kompetencer, som følger af loven, i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedtægten har ansat en rektor og rektor i henhold til vedtægten har ansat dekaner og dekaner i henhold til vedtægten og efter bemyndigelse fra rektor har ansat institutledere.

Stk. 4. De, der er valgt til formænd og næstformænd for studienævn på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil nye studienævn er nedsat og formænd samt næstformænd for studienævn i henhold til vedtægten er valgt og godkendt af dekanen.

Stk. 5. De hidtidige regler om afsættelse af valgte ledere gælder i perioden, indtil der er ansat henholdsvis udpeget nye ledere i henhold til vedtægten.

Stk. 6. De nuværende valgte medlemmer af kollegiale organer fortsætter i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil der er nedsat nye organer i henhold til vedtægten og nye medlemmer er valgt. De kollegiale organer, jf. dog stk. 2, opretholder de hidtidige kompetencer, i det omfang kompetencerne ikke er overført til andre efter loven.

Stk. 7. Konsistorium fastsætter i en særlig vedtægt, som godkendes af ministeren, proceduren for nedsættelse af den første bestyrelse. I vedtægten fastsættes endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der går af i overgangsperioden. Den særlige vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. januar 2004.

Stk. 8. Bestyrelsen skal være nedsat senest den 1. januar 2005. Ministeren skal godkende sammensætningen af den første bestyrelse.

Stk. 9. Universitetets vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. maj 2005.

Kilde: Retsinformation.dk