Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 18

§ 18. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler herom, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives.

Kilde: Retsinformation.dk