§ Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer · kapitel 17 af 32
Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde
LOV nr 302 af 30/04/2003
§ 1. Denne lov omfatter betingelserne for beskikkelse af statsautoriserede og registrerede revisorer samt vilkårene for udførelse af opgaver i forbindelse med revision m.v., jf. stk. 2.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.
Stk. 3. I denne lov omfatter betegnelsen »revisor« såvel statsautoriserede revisorer som registrerede revisorer, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.