Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv § 8

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledning efter dette kapitel gives på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag. Dette kan ske ved, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at vejledningsopgaven varetages af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller i en anden form for samarbejde mellem kommuner.

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for at sikre, at vejledningen gives på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag, kan undervisningsministeren pålægge en eller flere kommuner at varetage vejledningen i et kommunalt fællesskab eller i en anden samarbejdsform. Ministeren kan fastsætte en frist herfor.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens øvrige opgaver efter dette kapitel .

Kilde: Retsinformation.dk